
Partner
fdl@kraft-partners.dk
+45 30 95 95 87
Frank Dybdal Lilleøre
Har senest været First Vice President i Danske Bank-koncernens internationale HR funktion med ansvar for etablering af et corporate university med al leder- og talentudvikling samlet på én platform. Sideløbende med dette har Frank bidraget til HR strategiprocesser, og arbejdet på direktionsniveau med design og gennemførelse af værdiprocesser og kulturelle transformationsprojekter, herunder indførelse af performancekultur.
Frank har omkring 20 års erfaring som management konsulent fra bl.a. PricewaterhouseCoopers med fokus på strategisk lederudvikling og forandringsledelse i alle typer organisationer.
Tidligere har Frank udgivet den første forskningsbaserede bog på dansk om værdibaseret ledelse, baseret på hans phd-afhandling fra Institut for Organisation & Ledelse ved Handelshøjskolen/Aarhus Universitet. Her var han med til at etablere en Executive MBA med fokus på forandringsledelse, og senere undervisning som ekstern lektor.
Frank var medforfatter til bogen Stakehold! (kåret blandt Årets Bøger fra Børsens Forlag), og har løbende udgivet en lang række faglige artikler og boganmeldelser om ledelse. Han er jævnlig gæsteforelæser på CBS’ MBA program.
Frank brænder for at hjælpe gode ledere og ledergrupper til at blive fremragende. Fremragende ledere tør se realiteterne i øjnene og tro på medarbejderne. De har en vision, som de formidler med personlighed og klarhed. På den måde skaber de følgeskab, retning og handling – og exceptionelle resultater.